Skriv dit barn op til Rygaards Skoles danske afdeling   Opskrivning
Book en rundvisning på Rygaards Skoles danske afdeling   Læs mere
Oplev Rygaards via vores 3D-virtuel tour   Se mere her

Trivselspolitik

0.-9. klasse

På Rygaards Skole betragter vi læring og trivsel som uadskillelige forudsætninger for hinanden. Vi arbejder målrettet for at skabe et positivt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Med afsæt i skolens kristne værdigrundlag ønsker vi at fremme en kultur præget af gensidig respekt, forståelse og ansvarlighed. Elever, forældre og medarbejdere opfordres til at vise respekt for andre mennesker, deres følelser, tro, kultur og ejendele. Derfor accepterer eller tolererer Rygaards Skole ikke mobning i nogen form.

Når vi taler om arbejdet med trivsel, er vi nødt til at definere begreberne trivsel, konflikter, drilleri og mobning. En grundlæggende forudsætning for trivsel i et fællesskab er, at alle tager ansvar for fællesskabet, og at der er tryghed, tillid og gode relationer mellem børn og voksne.

På Rygaards Skole skal der være plads til dialog, forskellighed og åbenhed. Børn og voksne skal opleve, at der er nogen at tale med, hvis noget bekymrer dem, og at deres synspunkt bliver hørt. Et barn eller en klasse, der trives, viser ofte tegn på glæde, nysgerrighed, engagement og velbefindende, hvilket understøtter både læring og udvikling.

I Danmark er der lovgivning om elevers fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, og alle tre områder er en integreret del af Rygaards Skoles arbejde med elevernes trivsel og skolegang.

Definition

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.

Konflikter er en naturlig del af menneskers samvær og kan opstå i alle fællesskaber og relationer.

Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.

Mobning kan foregå på flere forskellige måder:

  • Når børn gentagne gange bliver slået, kaldt navne, de ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med deres udseende, tøj, interesserer, familie eller lignende.
  • Når børn holdes udenfor, ikke inviteres med i legen, når der tales dårligt om dem bag deres ryg
  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestik, eller ved at vende vedkommende ryggen eller ved bevidst at ignorere en persons ønsker for at irritere eller såre.

En væsentlig del af skolens trivselspolitik er, at vi prioriterer den forebyggende indsats højt. Skolen er vor fælles arbejdsplads. For at alle kan trives, skal der være et godt arbejdsklima, og stedet skal være præget af gensidig respekt mellem alle. Alle elever og ansatte har i samarbejde med forældrene det fælles mål at virke for skolens målsætning og værdigrundlag. Respekt, ligeværdighed og tolerance skal være bærende værdier, der gør skolen til et trygt sted at være. Alle forventes at bidrage aktivt hertil.

Det vil i praksis sige at:

  • Alle møder velforberedte, udhvilede og parate til at deltage aktivt i undervisningen
  • Alle skal vise respekt, og ingen må udsættes for nedværdigende eller krænkende behandling
  • Andres engagement, lyst og muligheder må ikke begrænses af respektløs opførsel
  • Alle tager ansvar for egen opførsel og viser hensyn til andre, både på og uden for skolens område

Forventninger til forældre

  • At forældrene bakker skolens værdigrundlag op og ønsker at indgå i et konstruktivt, positivt samarbejde med fokus på fællesskab
  • At forældrene viser tillid til, at skolen handler for alle elevers bedste
  • At forældrene bakker op om barnets skolegang og dagligt orienterer sig på ForældreIntra, hvis ikke advisering er slået til
  • At sørge for at barnet møder læringsparat, dvs. møder til tiden, er udhvilet, har spist morgenmad, er velforberedt, medbringer relevante bøger, gymnastiktøj, pennalhus mm.
  • At forældrene støtter klassens fællesskab ved at prioritere klassens arrangementer for såvel elever som forældre og bakker op om fælles regler
  • At forældrene er parate til at se en sag fra flere sider i konfliktsituationer og sammen med barnet og skolen arbejder på at løse konflikter til fællesskabets bedste
  • At forældrene er gode rollemodeller i forhold til et positivt anerkendende sprog i tiltale og i omtale af andre elever, forældre og ansatte på skolen
  • At forældrene vil bidrage til, at alle inkluderes i fællesskabet

Fastholdelse og fremme af trivsel 0.-3. klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via følgende punkter:

På første forældremøde deltager AKT medarbejderen og gennemgår gode råd og tiltag for trivsel.

Vi opfordrer til fællesfødselsdage og til at invitere hele klassen eller alle piger eller alle drenge.

Et uformelt møde, hvor forældre har lejlighed til at tale med hinanden og lærer hinanden lidt at kende.

Lærere i indskolingen og pædagoger i SFO deltager i diverse konflikthåndteringskurser og afholder fællesmøder.

Alle klasser holder klassemøder hver uge, primært for at sørge for en god og rar stemning i klassen og for at styrke fælleskabet i klassen. Her tages evt. problemer i opstarten. Mødet foregår altid i en siddende rundkreds med en ordstyrer og en dagsorden.

Her er der mulighed for lærervejledning i forbindelse med lektielæsningen.

Der afholdes hvert år skolehjemsamtaler, der både drejer sig om elevernes trivsel og om elevernes faglige kunnen. Hvor der er behov for det, tilbydes ekstra forældresamtaler.

Hvert år afvikles en trivselsdag. Denne dag er der særligt fokus på klassefællesskabet og børnenes undervisningsmiljø. Det kan f.eks. være god leg i frikvartererne, omgangstonen, relationer i klassen m.m.. Man kan f.eks. tage på klasseture, lave teambuilding på skolen og lignende.

Vi arbejder med skolens værdier i mange forskellige fag. Vi laver samlinger, der drejer sig om respekt, fred, glæde etc. – synger sange og laver plancher, rollespil m.m.. Vi italesætter og praktiserer værdierne.

Vi bruger tekster med morale, læser f.eks. tekster i bl.a. dansk, der handler om antimobning og fællesskab. ”Fri for Mobberi” er et antimobbeprogram til børnehave og indskoling, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Fri for Mobberi er pædagogisk materiale til børn, men også til fagfolk og forældre. Materialet har til formål at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Fri for Mobberi er baseret på det nye mobbesyn, som bl.a. forsker Helle Rabøl Hansen repræsenterer: Der findes ikke onde børn, kun onde mønstre.

Alle elever deltager en gang om året i en større trivselsundersøgelse, også kaldet undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelsen består af et spørgeskema, som er udarbejdet i samarbejde med klassetrivsel

Undersøgelsens resultater bearbejdes og en eventuel handleplan iværksættes.

Vores AKT-medarbejder (adfærd, kontakt og trivsel) hjælper bl.a. med igangsættelse af klassemøder, generel trivsel samt vejledning til elever, lærere og forældre.

Inde i bygningen taler vi og går vi. Uden for må der råbes og løbes omkring.
Vi opfordrer alle til at holde klasserne ryddelige og gøre dem til inspirerende læringsrum. 

Vi har mange sociale arrangementer og gode traditioner. Hvert år fejrer vi fx FN-dag, fastelavn og adventsfest. 3. klasserne tager på lejrskole, står for høstgudstjeneste og påskefrokost. I vores emneuger er der samarbejde på kryds og tværs mellem klasserne. Vi har jule- og påske-klippedage.

Sociale begivenheder i løbet af året er vigtige i forhold til elevernes trivsel.

Den senesteundervisningsmiljø vurdering for 0.-3. klasse på Rygaards Skole kan hentes under dokumenter.

Fastholdelse og fremme af trivsel 4.-6. klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via følgende punkter:

4.- og 6.-klasserne samt deres lærere deltager hvert skoleår i et konflikthåndteringskursus i Ungdomsbyen. Derudover får vi besøg af konsulenter fra blandt andet Børns Vilkår, som taler med eleverne om emner som fx mobil- og medieetik.

Alle klasser holder klassemøder, som er en ugentlig tilbagevendende begivenhed, der ikke kun har til formål at løse konflikter, men primært sigter på at forebygge konflikter og mobning med redskaber som: opbygning af stærkere relationer, afklaring af fællesskabets og den enkeltes grænser og forventninger. Mødet foregår altid i en siddende rundkreds med en ordstyrer og en dagsorden. Klassemøderne er en naturlig fortsættelse af de klassemøder, eleverne har haft i indskolingen.

Mandag til torsdag er der mulighed for lektiehjælp i skolens lektiecafé – Oasen.

Skoleåret starter med en skolehjemsamtale i september. Her bliver der afklaret forventninger mellem hjem og skole vedrørende elevens trivsel og sociale kompetencer. Endnu en samtale med barn og hjem ligger i januar. Januarsamtalen lægger mere vægt på den faglige udvikling, men har stadig fokus på samarbejdet og elevens sociale udvikling/trivsel.

Hvert år afvikles en trivseldag. Dagen sætter fokus på børnenes undervisningsmiljø. Det være sig alt fra fokus på god leg i frikvartererne, børnenes omgangstone, godt indeklima til relationer i klassen såvel med klassekammerater som med lærerne. Intet er for stort eller småt til dagen.

Alle elever deltager en gang om året i en større trivselsundersøgelse, også kaldet undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelsen består af et spørgeskema, som er udarbejdet i samarbejde med klassetrivsel

Undersøgelsens resultater bearbejdes og en eventuel handleplan iværksættes.

Den seneste undervisningsmiljøvurdering for 4.-9. klasse på Rygaards Skole kan hentes under dokumenter.

Vi har AKT-medarbejdere (adfærd, kontakt og trivsel), der bl.a. hjælper med igangsættelse af klassemøder og generel trivsel, og som i forskellige situationer kan gå ind problematikker og vejlede både elever, lærere og forældre.

Mobiltelefoner og andre digitale enheder bliver låst inde fra morgenstunden og udleveres efter sidste time.

Ved at inddrage mobiler mv. får eleverne langt mere fokus på det sociale samvær og på undervisningen samt friheden til at være mobilfri.

I klassen taler vi sammen uden at råbe. Vi opfordrer alle lærere og elever til at holde klasseværelserne og fællesarealerne ryddede og pæne, så læringsmiljøet er rart og inspirerende.

Der foregår sociale begivenheder i løbet af året i alle klasserne til trivslens fremme. Se mere på siden Mellemtrin.

Fastholdelse og fremme af trivsel 7.-9. klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via følgende punkter:

Klasselæreren holder et ugentligt klassemøde, hvor der sættes fokus på klassens generelle trivsel, men der er også plads til at italesætte de mere specifikke problemer eller bekymringer, der måtte være. Klassemøderne er en naturlig fortsættelse af de klassemøder, eleverne har haft på mellemtrinnet.

Mandag til torsdag er der mulighed for lektiehjælp i skolens lektiecafé – Oasen.

Læreren sørger for individuelle samtaler med hver elev, hvor læreren vil spørge ind til den enkeltes personlige trivsel. Elever har desuden mulighed for at tale med deres lærer om bekymringer eller andet, uden at det skal tages op i klassen.

I udskolingsteamet arbejder vi med portfoliosamtaler, hvor eleven fremlægger sit arbejde for forældre og lærere. Portfoliosamtalerne tager sit udgangspunkt i elevernes selvevaluering. Samtalerne er et vigtigt element i elevernes læringsproces og styrker deres kompetencer inden for selvevaluering og målstyring.

Portfoliosamtalerne er forpligtende for eleverne, der selv skal sætte samtalen i gang og arbejde frem imod samtalen i løbet af skoleåret. På den måde bliver forældrene også inddraget i elevernes læring.

Med udgangspunkt i samtalen formuleres der i fællesskab nogle faglige og personlige mål, som eleven skal arbejde med. Læreren giver løbende feedback i forhold til de aftalte mål.

Alle elever deltager en gang om året i en større trivselsundersøgelse, også kaldet undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelsen består af et spørgeskema, som er udarbejdet i samarbejde med klassetrivsel

Undersøgelsens resultater bearbejdes og en eventuel handleplan iværksættes.

AKT-medarbejderne (adfærd, kontakt og trivsel) igangsætter klassemøder, inspirerer til metoder eller går ind i specifikke problematikker, og de fungerer som vejledere for elever, forældre og/eller lærere.

En gang om året har vi Trivselsdag på skolen. Denne dag er der i stedet for normalt skema sat særlig fokus på trivsel.

Aktiviteterne varierer bredt fra arbejde med klasseværelsets indretning til venskabsportrætter, teambuilding øvelser og meget andet.

Den seneste undervisningsmiljøvurdering for 4.-9. klasse på Rygaards Skole kan hentes under dokumenter.

Vi har desuden en lang række sociale begivenheder i løbet af året, som er vigtige i forhold til elevernes trivsel. Trivslen er ikke overskriften ved disse arrangementer, men bliver automatisk katalysator for den gode trivsel ved på sin indirekte måde at bryde de traditionelle mønstre fra klasseværelset og byde på nye muligheder og venskaber under hyggelige former.

I 7. klasse afholdes lejrskolen inden for Danmarks grænser. I 8. klasse deltager eleverne i en sprogrejse. I 9. klasse er der dannelsesrejse til Rom.

Når forskellige interesser er i spil, kan konflikter opstå. Det kan være mellem børn, mellem voksne eller mellem børn og voksne. Konflikter opstår, når to eller flere vil noget med hinanden, og der ikke er overensstemmelse omkring interaktionen uanset om den er af verbal eller fysisk karakter. Det kan desuden dreje sig om udefra kommende forhold, der presser sig på (fx forhold i hjemmet), eller når vi har det svært som mennesker og overfører vores interne konflikter til omgivelserne. I alle forhold mellem mennesker bringer alle involverede (fx hele klassen, hele forældregruppen, hele lærerteamet) noget ind i processen -både det, vi er bevidste omkring, og det, vi ikke er bevidste omkring.

Hele klassens kultur og adfærdsmønstre bliver inddraget, når en konflikt opstår. Konflikter er relationelle, så hele klassen er oftest med i løsningen.

Handleplan

  • Klasselæreren taler med de implicerede parter.
  • Kan problemet ikke løses gennem klasselæreren, indkaldes teamet omkring klassen. Sammen beskrives udfordringen, der lægges en plan, og resurser frigives til opgaven.
  • Klassens forældre orienteres og involveres, hvis det vurderes at være relevant for fællesskabet.
  • Ledelsen orienteres om problemstillingen og beslutter, om AKT skal inddrages.
  • Hvis AKT inddrages, orienteres forældrene først.
  • AKT taler med de implicerede, observerer og lægger en plan, som de relevante teams orienteres om, og hvor forældre inddrages efter behov.
  • Planen iværksættes, evalueres løbende og om nødvendigt afholdes endnu et møde med de implicerede.
  • Indsatsen fortsætter, så længe der er behov, og så længe der er samarbejde mellem skole og forældre.
  • Opfølgning ved klasselæreren.
  • Barnet har altid ret til at blive hørt under hensyntagen til alder og modenhed.
  • Læs mere på Forældrefiduser

På skolen har vi familier fra mange forskellige baggrunde og kulturer. Vores politik er i praksis at vise respekt og omsorg for hinandens holdninger og diversitet. Dette skal også fremgå af den måde, vi alle klæder os på. Vi forventer mådehold fra det ekstreme fra alle kulturer. Vi ønsker ikke, at nogen skal føle sig stødt over andres opfattelse af, hvad der er passende eller anstændig påklædning. Vi ønsker at fremme elevernes evne til at vælge en påklædning, der passer til lejligheden. Vi forventer, at hjemmene bakker skolen op i denne politik.

Elevernes opholdssteder i frikvartererne

  • Anneksets elever har deres eget legeområde
  • Reception Class, Y1 og Y2 har forskudte legetider, hvor legepladsen ved den nye gymnastiksal samt ”skoven” benyttes
  • Y3.-Y7. og 4.-6. klasserne må være på legepladsen ved den nye gymnastiksal, på klatrevæggen, i den store gård, i parken og på boldbanerne efter turnus
  • Y8.-Y11. og 7.-9. klasse må benytte basket banerne
  • Hovedbygningens elever må være inde i frikvartererne. De ældste elever – 9. klasserne og Y11 har deres egne hyggerum
  • 8.-9. klasserne må forlade skolens område i spisefrikvartererne
  • Ved dårligt vejr ringer klokken 3 lange ring, og alle elever skal gå ind
  • Ophold på græsset er tilladt i aftalte perioder, hvor vejret tillader det

Generelt

  • Det skal være sikkert at færdes i parken. Derfor skal cykler og løbehjul trækkes
  • Af hensyn til elever med allergi må dyr ikke medbringes på skolens område
  • Alle personlige ejendele og værdigenstande medbringes på eget ansvar
  • Skateboards, løbehjul, rulleskøjter og farligt legetøj må ikke bruges på skolen
  • Kasketter og huer må ikke bruges indendørs
  • Tyggegummi er forbudt
  • Mobiltelefoner og lignende skal være gemt væk i skole- og SFO tid. Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefoner eller digitale enheder på skolens matrikel – medmindre det er aftalt med skolen. På mellemtrinnet og i udskolingen afleveres mobiler og andre digitale enheder om morgenen og udleveres efter skoletid. Digitale enheder må kun bruges i undervisningen på lærerens anvisning
  • Alkohol, tobak, e-cigaretter, euforiserende stoffer og andre rusmidler må under ingen omstændigheder medbringes på skolen