Skriv dit barn op til Rygaards Skoles danske afdeling   Opskrivning
Book en rundvisning på Rygaards Skoles danske afdeling   Læs mere
Oplev Rygaards via vores 3D-virtuel tour   Se mere her

Assumptionens pædagogik på Rygaards Skole

At uddanne og opdrage betyder altid at tillade det gode, der findes i alle mennesker, at komme frem i lyset, så det kan folde sig ud og blomstre.


Rygaards Skole blev grundlagt af Assumptionssøstrene i 1909 og bygger fortsat på Assumptionsordenens værdier og pædagogiske traditioner.

Marie Eugénie Milleret de Brou 1817–1898, grundlæggeren af Assumptionssøstrene, levede i Frankrig i en tid præget af store samfundsforandringer. Hun oplevede et samfund, hvor egoisme og materialisme ofte dominerede, og hun var overbevist om, at uddannelse og opdragelse kunne være med til at skabe et bedre samfund.

Denne overbevisning danner grundlaget for Assumptionens pædagogik – en helhedsorienteret tilgang til læring og dannelse, der bygger på et kristent menneskesyn og evangeliet. Inspireret af et dynamisk syn på fremtiden havde Marie Eugénie et åbent og globalt udsyn. Hun søgte med passion det værdifulde i hvert menneske og ønskede at videregive alt det, der er godt, smukt og sandt.

I dag findes der 123 Assumptionsskoler fordelt på 34 lande og tre kontinenter. Rygaards Skole er en del af dette internationale fællesskab.


Gud skabte hver enkelt af os i sit billede som brødre og søstre i én stor familie.

– Rygaards grundlæggende principper

I praksis

Gud har skabt os alle som helt unikke skabninger.

I praksis

  • Skolens elever skal kunne udfolde sig kreativt, tænke i alternative baner og gå nye veje. Vi skal være åbne for mange forskellige måder at løse en opgave på og give plads til, at eleverne lærer af både vellykkede og mislykkede eksperimenter.
  • Vi lærer eleverne, at alle mennesker er værdifulde og at vi hver især har forskellige kompetencer, som kan bidrage til fællesskabets bedste. Vi lærer børnene at værdsætte hinanden og møde mennesker med andre kulturelle baggrunde eller holdninger med respekt og tolerance.

Gud har en plan og et formål med os alle. Vi har hver især fået særlige evner og talenter, som skal hjælpe os til personlig udvikling og virke til glæde for samfundet.

I praksis

  • Vi tror på, at alle elever har et potentiale, og vi gør vores bedste for at udvikle det.
  • Vi sørger for en varieret og bred læseplan, og vi monitorerer elevernes fremskridt gennem læseplanen, idet vi anerkender den enkeltes resultater og hjælper dem med deres udfordringer.
  • Vi sigter mod at give eleverne en god selvopfattelse, en høj grad af selvagtelse og en mening med livet. Ved at vise eleverne, at vi tror på dem, vil deres tro på sig selv vokse.
  • Vi hjælper eleverne med at finde deres særlige evner og talenter, og vi skaber mulighed for, at de kan udvikle deres potentiale bedst muligt.
  • I gruppearbejde tildeles alle elever en opgave, så alle føler sig som en del af gruppen. Teamarbejde virker motiverende og giver mulighed for at udvikle lederegenskaber.
  • I vores samlinger, til morgensang og i timerne sætter vi fokus på de enkelte temaer fra vores værdigrundlag. Dette fokus på de enkelte værdier danner grobund for personlig udvikling.

Guds ord fortæller os, hvordan vi skal leve sammen i et fællesskab i kærlighed og fred.

I praksis

  • Gensidig kærlighed gennemsyrer alt, hvad vi er og gør. Derfor er trivselsreglerne forfattet i korthed, da de alle er omfattet af budet: ”Elsk din næste som dig selv.”
  • Lærerne er rollemodeller. De udviser retfærdighed og favoriserer ikke.
  • Vi lærer eleverne at tænke på andre og på fællesskabet, før de tænker på dem selv. Det indebærer at sætte klassens og skolens behov over egne behov.
  • Vi opmuntrer eleverne til at se det bedste i den enkelte og til at finde frem til fælles løsninger, når uenighed opstår. Vi giver eleverne redskaber til konfliktløsning, og vi opmuntrer til tålmodighed og tilgivelse.
  • Vi holder fast i en række traditioner og ceremonier, der styrker skolens fællesskab.
  • Hvert år samles vi på skolens fødselsdag, til høstgudstjeneste, motionsløb, FN-dag, advent, luciadag, jul, påske og pinse, fastelavn, temauger, fordybelsesdage, katolske lege, årsafslutninger, translokation og selvfølgelig til Marie Eugénie-dagen.
  • Vi fejrer messer, holder gudstjenester og foretager andre økumeniske kirkelige handlinger.
  • Vi opfører skolekomedier, revyer, dramaforestillinger og koncerter, og vi tager på ture, ekskursioner og lejrskoler.

Guds skaberværk fortsætter gennem os og vore hænders arbejde. På denne måde er vi ansvarlige for alt det skabte.

I praksis

  • Vi lærer eleverne at være miljøbevidste og passe på naturen omkring os, både på skolen og hjemme. For eksempel indsamler vi brugt papir til genbrug og minder eleverne om at aflevere det det rette sted.
  • Vi opfordrer også til at huske at slukke lyset efter sig og være bevidste om forbruget af papir og andre ressourcer.
  • Vi inviterer oplægsholdere til at lære eleverne bevidsthed og ansvarlighed over for miljøet.
  • På denne måde lærer vi eleverne at være bevidste om deres rolle i samfundet – nu og i fremtiden – og at tage ansvar for de ressourcer, de selv anvender.

Set i det store perspektiv påtager vi os vores ansvar for at bidrage til en bedre verden for alle.

  • Gennem PSHE (Personal, Social, Health and Economc education) øver vi os i medborgerskab og arbejder for at gøre fællesskabet omkring os til et bedre sted for alle. De yngste børn lærer at hjælpe til som klassedukse, mens de ældre børn også får mulighed for at repræsentere klassen i elevrådet. Vi opfordrer børnene til at være opmærksomme på samfundets behov generelt.
  • Vi ønsker at styrke børnenes karakter, så de tør stå ved sig selv og deres valg, holde sig fri af negative påvirkninger i samfundet og hjælpe andre med at gøre det samme.
  • Vi opfordrer børnene til at tænke på dem, der har behov, og som er mindre privilegerede end dem selv. Hvert år går vi sammen om en fastekampagne for at samle penge ind til en Assumption-skole, der har færre ressourcer end vores egen.

Konklusion

  • Med baggrund i det ovennævnte sigter vi mod at lære eleverne at glæde sig over hver dag og se deres egen særlige plads i fællesskabet. Dette vil give dem en indre glæde og en mening med livet, sådan som Gud har villet det.
  • Dét er vores mål, når vi sender eleverne fra vores Assumptionsskole ud i verden. Vi håber på denne måde at kunne sprede Guds kærlighed, fred og glæde til mennesker over hele jorden.